Guide vedr. sejlkøb

Denne artikel er primært skrevet med henblik på at vejlede nybegyndere og letøvede i forbindelse med køb af sejl og mast.

Som 1.gangs køber af windsurfingudstyr er det utroligt vigtigt, at man får den rette vejledning, ellers kan de første mange dage på vandet nemt blive en negativ oplevelse. Hvis man ikke hele tiden føler at man gør fremskridt, så mister mange ofte interessen for windsurfing ret hurtigt, og det er jo ærgeligt for alle parter. Som garvet windsurfer med mange tusinde timer på vandet, kender jeg alt til den lykkefølelse det er, at suse hen over vandet i fuld planing, med fuld kontrol over udstyret og uden brug af ret mange kræfter. Der findes simpelthen ikke nogen fed’ere fornemmelse, og det ønsker jeg at alle windsurfere hurtigst muligt kommer til at opleve. Inden man som nybegynder / letøvet når dette stadie er der dog nogle “bump på vejen” man skal over. Et af de første og største “bump” er at få købt det rigtige udstyr, altså noget der passer 100% sammen. Jeg har derfor skrevet denne artikel, som omhandler foretrukne sejltyper og samspillet mellem sejl og mast.

Jeg håber du kan finde nogle vigtige ´”guldkorn” i det følgende, som gør at din start på sporten bliver rigitg sjov…

Vi ses på vandet ! ….Carsten Høy Gram

 

Hvilken type sejl skal jeg vælge som nybegynder/letøvet ?

Der findes mange forskellige typer af sejl på markedet, og allerede hér kan man nemt miste overblikket.

Groft sagt er der følgende typer:

Begynder sejl:

Begynder sejl er den type sejl, som du bruger hvis du deltager på “Begynderkurset” i ÅWK. Det er små sejl med kort bomlængde og med smal mastelomme. De er lette og meget nemme at trække op af vandet. Når du har gennemført et “Begynderkursus” og lært de basale teknikker til at styre brædtet med riggen, lave stavvendinger og lign. øvelser, så er du faktisk allerede klar til prøve en ny sejltype.

Wave sejl:

Wave sejl benyttes til små bølgebrædder i frisk til hård vind, og de kræver en del erfaring. Denne type kan faktisk godt anvendes af letøvede, da de er nemme at trække op af vandet, og trækket i sejlet ikke er så voldsomt i lettere vind. Er du nybegynder eller letøvet skal du ikke købe denne type sejl, men har du mulighed for at låne et gratis, så kan du sagtens anvende det på et stort bredt bræt. Forvent dog ikke at du med dette sejl gør de helt store fremskridt m.h.t. at lære trapez- og fodstropteknik, da sejlet kræver meget vind for at trækket bliver jævnt.

Freestyle sejl:

Freestyle sejl er for eksperter på specielle brædder, som absolut ikke er egnet til begyndere eller letøvede. Glem disse sejl i denne omgang.

Freeride sejl:

Freeride sejl er karakteriseret ved, at have en smal mastelomme, forholdsvis kort bomlængde og lavet i lette materialer. Denne type sejl er guf for den letøvede, der har gennemgået et begynderkursus og kan de basale teknikker, som man lærer der. Et Freeride sejl har et godt “bundtræk”, hvilket betyder, at det nemt kan trække dig ud af vandet, og give dig den første oplevelse af hvad planing er. Forvent ikke at det sker, hvis du bruger sejlet på et begynderbræt, men anvend det i kombination med et Freeride brædt. Freeride sejl har generelt et stabilt træk og er lette at trække ud af vandet, og de er ideelle når du skal lære trapez- og fodstropteknik, samt jibes.

Freerace sejl:

Freerace sejl er en del mere stabile end Freeride sejl, men også noget tungere at håndtere og mere teknisk krævende. Sejlet har ofte en bredere mastelomme, hvori der kan ligge en del vand som gør, at sejlet er tungt at rigstarte, altså at hive ud af vandet. Inden man køber et Freerace sejl bør man have lært både “Strandstart” og “Vandstart”. Freerace sejl er bygget op med 2-3 cambere, ofte i mini-format. En camber er et stykke hårdt plastik, som sidder mellem sejlpinden og masten. Camberne omslutter det halve af masten, og de gør at sejlet bliver stivere, og dermed bedre holder sin “profil” i frisk til hård vind. Desværre er cambere med til at gøre sejlet markant tungere og det er ikke ideelt for begyndere og letøvede sejlere.

Slalom/Race sejl:

Lad det være sagt med det samme…Slalom/Race sejl er KUN FOR EKSPERTER !  Det lyder måske voldsomt, men er faktisk sandt. Disse sejl er svære at rigge korrekt op, de er tunge og stive men kan sejle fandens stærkt. I hænderne på en nybegynder eller letøvet vil det utvivlsomt ikke give andet end problemer, for der er så mange parametre i trimmet, der skal passe sammen før end det spiller optimalt.

Hvad er så konklusionen ?

Som den kloge læser nok kan fornemme er min anbefaling, til begyndere og letøvede sejlere, at de skal satse deres penge på Freeride udstyr. Det gælder både m.h.t. sejl- og brædttype. Fordelene ved Freeride sejl er nævnt i ovenstående beskrivelse, men der er faktisk flere:

Ok…nu har du så forhåbentligt besluttet hvilken sejltype du vil købe, men hvilken mast skal så anvendes ?

Få svaret i næste afsnit, som måske er lidt “nørdet”, men læs det hele, for til sidst er det måske ikke så svært alligevel…

 

Mast og sejl kombination

Når du skal købe et nyt sejl, er det ofte svært af afgøre om din nuværende mast passer til sejlet. De fleste tænker kun på om længden af masten passer til sejlet, men det er desværre langt fra nok for at få tingene til at spille sammen. For at få den optimale kombination af mast og sejl, er det nødvendigt at vide hvilken mastetype sejlet er udviklet til.

Windsurfing master kan overordnet inddeles i 3 forskellige typer ( bøjekurver ):

Det mest optimale er at købe sejl og mast fra samme producent og årgang. På den måde er du sikker på at de 2 ting passer sammen og, at du dermed får et 100% optimalt samspil. Det er desværre også ofte den dyreste løsning. Måske køber du et ældre brugt sejl, som skal anvendes med en mast du har brugt til et andet sejl.

Generelt kan man opstille følgende regler:

Kombinationer der fungerer 100%:

Kombinationer der kan fungere OK (75-80%):

Kombinationer der aldrig vil fungere:

Kombinationen af HardTop mast + Constant Curve sejl eller FlexTop mast + Constant Curve sejl er lidt uvis. Måske virker det og måske ikke. Den eneste måde at afgøre det på, er at rigge kombinationen op, og så afprøve det på vandet ( i frisk vind ).

Nu tænker du sikkert, at det er umuligt at få tingene til at passe sammen, men fortvivl ikke for der hjælp at hente. Maste producenten “Unifiber” har igennem de sidste mange år lavet en oversigt over hvilke mastetyper de forskellig sejl producenter udvikler deres sejl til.

Så skal du købe et nyt/brugt sejl, så gør du følgende:

  1. Notér dig sejl producentens navn ( Gaastra, Neil Pryde, North…osv. )
  2. Notér dig sejlets årgang
  3. Vælg nedenstående link der svarer til sejlets årgang ( åbner Unifibers oversigt )
  4. Aflæs mastetypen udfra producentens navn i oversigten
  5. Nu ved du hvilken maste type der passer til sejlet  !

Links til Unifibers “Maste type – Sejl producent” kombinationer:

 

Note til oversigterne: