Veronika Perko – Århus Windsurfing Klub https://xn--wk-xia.dk En klub med aktivitet og sammenhold Fri, 15 Apr 2022 10:08:03 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=6.6.2 https://xn--wk-xia.dk/wp-content/uploads/2015/04/favicon60.png Veronika Perko – Århus Windsurfing Klub https://xn--wk-xia.dk 32 32 Forårsklubtur til Venø 2022 https://xn--wk-xia.dk/foraarsklubtur-til-venoe-2022/ Fri, 15 Apr 2022 10:01:48 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3544

Tilmeld dig forårsklubturen til Venø d. 20.-22. maj

Nu er det blevet tid til at tilmelde sig til årets første klubtur. Turen går til fantastiske Venø med overnatning på Venøborg, der ligger lige ud til vandet. Der er mulighed for at deltage hvad end man er garvet surfer eller går på træningshold for første gang i år. 

Der vil være to overnatninger, forplejning og masser af surf og hygge i weekenden d. 20-22 maj. Du kan læse mere om turen på vores hjemmeside under fanen aktiviteter eller ved at trykke på dette link.

Tilmelding foregår via Facebook - du kan finde begivenheden på dette link.

Vi håber på at se så mange medlemmer som muligt til denne tur, som har ladet vente på sig under coronanedlukningen.

Klublivsudvalget glæder sig helt ekstremt til at komme afsted igen til et brag af en klubtur.

]]>
Sæsonstart 2022 https://xn--wk-xia.dk/saesonstart-2022/ Mon, 04 Apr 2022 20:12:28 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3528

Kære ÅWK-medlem,

Nu er der ikke længere til at sæsonen 2022 går i gang. Derfor kommer her en række praktiske informationer:

Kontingentbetaling

Det er blevet tid til at betale for kontingent og grejbokse. Prisen er 900 kr. for voksne medlemmer, 450 kr. for juniorer (under 18 år) og 1000 kr. for leje af grejboks. Du kan indbetale beløbet via ÅWK’s bankkonto som har reg.nr. 7110 og kontonr.: 1134113 eller via mobile pay på nedenstående links:

Seniorkontingent 2022: https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=440330&amount=900&comment=Seniorkontingent%202022

Juniorkontingent 2022: https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=440330&amount=450&comment=Juniorkontingent%202022

Grejboks 2022: https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=440330&amount=1000&comment=Grejboks%202022

Husk at angive relevant betalingsinfo i din overførsel. Sidste frist for betaling af kontingent er torsdag d. 21. april kl. 18.

Standerhejsning

I forbindelse med årets første klubaften torsdag d. 21. april afholdes der standerhejsning på græsplænen foran klubhuset kl. 18.

Træningstilbud

Der er blevet åbnet for at man kan tilmelde sig årets træningshold. Træningsholdene for i år er som følger:

Mandag 16-18: Intro til foil
Mandag 18-20: Letøvede

Onsdag 17-19: Womens only

Torsdag 16-18: Junior
Torsdag 18-20: Letøvede

Du kan læse mere om træningsholdene og tilmelde dig inde på vores hjemmeside www.åwk.dk under fanen ”træningstilbud”.

Forårsklubtur til Venøborg

Mens de sidste detaljer er ved at falde på plads, kan du allerede nu sætte et kryds i kalenderen d. 20-21-22 maj, når vi tager på forårsklubtur til Venøborg. Der kommer til at være surfaktiviteter, hygge og lejrskolestemning for alle pengene. Mere info kommer i næste medlemsmail.

]]>
Indkaldelse til generalforsamling 2022 https://xn--wk-xia.dk/indkaldelse-til-generalforsamling-2022/ Sun, 20 Feb 2022 21:01:26 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3490

 

INDKALDELSE TIL ORDINÆR GENERALFORSAMLING I AARHUS WINDSURFING KLUB

Kære ÅWK-klubmedlem

Du inviteres hermed til ordinær generalforsamling i Århus Windsurfing Klub.

Vi afholder generalforsamlingen i Aarhus Internationale Sejlsportscenter og indleder med en præsentation af sejlsportscentret, samt Sailing Aarhus og Talent- og Elitecenter Aarhus - initiativer/organisationer, som ÅWK er med i.

Klubben byder på øl og vand.

TID: Tirsdag den 15. marts 2022 kl. 19-21.

STED: Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Esther Aggebos Gade 80A, 8000 Aarhus

 

DAGSORDEN:

  1. 19.00-20.00: Hør om Aarhus Internationale Sejlsportscenter, Sailing Aarhus og Talent- og Elitecenter Aarhus

Kl. 20.00 - ca. 21.00

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år
  3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse, samt budget for det kommende år
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af evt. indkomne forslag
  6. Valg af formand
  7. Valg af næstformand
  8. Valg af kasserer
  9. Valg af sekretær og 3 bestyrelsesmedlemmer
  10. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  11. Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant
  12. Valg af udvalg
  13. Eventuelt
]]>
Arbejdsdag og julefrokost 2021 https://xn--wk-xia.dk/arbejdsdag-og-julefrokost-2021/ Fri, 05 Nov 2021 09:25:48 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3482

Kære ÅWK-medlem,

Nu nærmer årets afslutning sig og det betyder 2 ting: Arbejdsdag og julefrokost!

Arbejdsdag lørdag d. 13/11 kl. 9-12

På lørdag d. 13. november afholdes klubbens arbejdsdag. Vi opfordrer alle medlemmer til at komme og give et nap med, når der skal ryddes op og gøres rent ude og inde. Der er pt. kun tre, der ikke er i bestyrelsen, som har tilkendegivet at de kommer. Det er vigtigt, at det frivillige arbejde i klubben bæres af alles fælles kræfter, ellers ender tordenskjolds soldater med at brænde ud. Så kom, kom, kom og gør en indsats! Der er rundstykker til de fremmødte kl. 9. Du kan tilkendegive, at du kommer, ved at trykke ”deltager” på begivenheden inde på facebook: https://www.facebook.com/events/221444323279433.

Julefrokost lørdag d. 11/12 kl. 17

Lidt sent ude har bestyrelsen endelig fastlagt en dato for årets julefrokost. Det bliver lørdag d. 11. december med start kl. 17. Detaljerne er ved at falde på plads, men sæt kryds i kalenderen, og skriv til Holger Bjørnlund på Facebook hvis du har spørgsmål eller vil hjælpe til.

Nissesurf d. 24/12 kl. 12

Er du også en af dem der går og venter spændt på at det bliver juleaften? Nu kan du komme af med lidt af din spænding ved at tage ud og windsurfe juleaftensdag – så er ventetiden lidt kortere. Vi mødes kl. 12 til nissesurf. Der vil være æbleskiver på grillen og lidt varmt at drikke til de fremmødte. Sørg for at have den rette beklædning (læs: nissehue og julemandskostume) med. Medlemmer, der har deltaget på træningshold i år, kan låne udstyr på dagen.

 

Med blæsende hilsner,
Bestyrelsen

]]>
Sæsonen går på hæld – klubmesterskab, arbejdsdag m.m. https://xn--wk-xia.dk/saesonen-gaar-paa-haeld-klubmesterskab-arbejdsdag-m-m/ Sun, 10 Oct 2021 17:02:43 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3474

Nu begynder mørket at melde sig tidligere og tidligere, og på torsdag afholdes den sidste klubaften for i år og i den forbindelse holdes der klubmesterskab. Grillmesterne tænder op i grillen og sørger for at du kan købe dig en portion aftensmad, mens formanden sørger for gratis vin, øl og sodavand til alle ÅWK-medlemmer.

Sejladsudvalget står for at afvikle klubmesterskabet, som afholdes på en 8-tals bane på tid - den der sejler flest runder vinder. Der er ingen begrænsninger i forhold til udstyr - alt er tilladt. Har du taget begynderkursus i år, kan du låne klubudstyr til at sejle på. Planen ser ud som følger:

  • 16:30-17:00: Tilmelding til klubmesterskabet i klubhuset
  • 17:30: Startprocedure for 1. start
  • 18:03: Sejladsen er slut
  • 18:20: Evt. finalerunde
  • 19:00: Præmieoverrækkelse

Selvom klubbens sejladsaktiviteter snart går i bero, vil der være rig mulighed for at ses med andre medlemmer i løbet af vinteren. Allerede d. 13. november kan du ses med dine yndlings surfbuddies, når klubben holder arbejdsdag og giver hele klubhuset + vores udstyr en kærlig hånd. Senere på sæsonen vil der være juniorjulefrokost, julefrokost og generalforsamling.

Fra bestyrelsens side håber vi på at se så mange af jer som muligt komme til disse begivenheder, for at støtte op om klubben og de frivillige, der er med til at arrangere dem. Der skal i den forbindelse også gives et stort tak og på gensyn til alle der var med til klubturen sidste weekend!

Giv til kende om du kan komme til arbejdsdagen ved at trykke deltager inde i begivenheden på Facebook: https://fb.me/e/6DxZNEIqk

Vi glæder os til at se dig til rundstykker kl. 9.

Kærlig hilsen
Bestyrelsen

]]>
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling https://xn--wk-xia.dk/indkaldelse-til-ekstraordinaer-generalforsamling/ Thu, 16 Sep 2021 10:14:30 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3471

 

Hermed indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling torsdag d. 7/10 kl. 18.30-19.00 så vi kan stemme nedenstående forslag igennem.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Behandling af forslag om vedtægtsændring - Sydbank
  3. Eventuelt

Forslag om vedtægtsændring – Sydbank

Siden generalforsamlingen sidste år er vores bank blevet underlagt nye regler af staten om, hvilke informationer de skal have om foreninger. Ved vores indsendelse af vedtægter til godkendelse, blev det klart at punkt 11 og 12 skrider imod Sydbanks regler om foreninger. For at bibeholde vores foreningsstatus og undgå betydelige gebyrer, fremlægger bestyrelsen forslag om vedtægtsændringer til punkt 11 og 12. Vedtægtsteksten er derudover blevet opdateret i sin helhed i forhold til korrektur.

Under punkt 11 stiller bestyrelsens forslag om at fjerne maksimum antallet af bestyrelsesmedlemmerne og lave et minimumskrav.

Under punkt 12 stiller bestyrelsens forslag om at følge Sydbanks forslag til ændring i teksten, således at banken ikke kan stilles til ansvar for klubbens interne regler om godkendelse af betalinger.

Ændring af pkt. 11

Pkt. 11 ændres således at:

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til lovene.

Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær og yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer og vælges for et år ad gangen på den årlige generalforsamling. Genvalg kan finde sted.

Erstattes af:

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til vedtægterne.

Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær og mindst yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer og vælges for et år ad gangen på den årlige generalforsamling. Genvalg kan finde sted.

Ændring af pkt. 12

Pkt. 12 ændres således at:

Foreningen tegnes af formanden. Over bestyrelsens handlinger føres en protokol. Ved økonomiske dispositioner kræves underskrift af såvel formanden som kassereren.

Erstattes af:

Foreningen tegnes af formanden. Over bestyrelsens handlinger føres referat. Ved økonomiske dispositioner over 1000 kr. kræves en forhåndsgodkendes af bestyrelsen eller som minimum af formanden og kassereren. Dispositionsbegrænsninger i foreningens vedtægter er ikke til hinder for, at der kan oprettes Online Banking eller lignende til foreningen. Brug af Online Banking sker på foreningens eget ansvar, og banken kan i den forbindelse ikke påse og dermed heller ikke holdes ansvarlig for, om de ovenfor nævnte begrænsninger i dispositionsretten overholdes.

]]>
Klubtur og arbejdsdag https://xn--wk-xia.dk/klubtur-og-arbejdsdag/ Fri, 03 Sep 2021 16:10:39 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3459

 

Efterårssæsonen er i fuld gang – og det er klublivet og klubhuset også!

 

Klubtur til Bork d. 1.-3. oktober

Der er åbent for tilmeldingen til efterårets klubtur, som endnu engang går til Bork d. 1.-3. oktober, i forbindelse med Bork Blow-Out, som markerer slutningen af sæsonen med en masse aktiviteter til lands og til vands, fællesspisning med andre surfere, demoudstyr og knaldgode tilbud fra surfbutikken. Bork er et fantastisk windsurfspot med hoftedybt vand de fleste steder, fladt vand og god tilrigningsplads. Prisen er 450 kr. med overnatning i hytter – hvis du skal være med til den store fællesspisning med helstegt pattegris skal du påregne cirka 100 kr. oveni.

Tilmeld dig eventet på https://www.facebook.com/events/902224837304067 og overfør de 450 kr. pr. mand til mobile pay: 440330. Der er sidste tilmeldingsfrist d. 7/9.

 

Arbejdsdag d. 13. november

Sæt også et kryds i kalenderen lørdag d. 13. november når klubben holder arbejdsdag. Der vil være rundstykker kl. 9 til de fremmødte og en masse forskellige opgaver man kan byde ind på. Du kan vise at du kommer ved at trykke deltager på eventet her: https://www.facebook.com/events/221444323279433. Hvis der er noget, du synes skal fikses, kan du skrive til os på Facebook eller sende en mail.

 

Vi glæder os til at se jer til begge events!

 

Med blæsende hilsner
Bestyrelsen

]]>
Årets sidste begynderkurser https://xn--wk-xia.dk/aarets-sidste-begynderkurser/ Mon, 12 Jul 2021 11:34:43 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3436

 

Så er årets sidste begynderkurser kommet op på hjemmesiden, og det er blevet muligt at tilmelde sig via mail. Vær opmærksom på at du skal kunne deltage alle tre dage for at bestå kurset.

Se datoerne og tilmeld dig de sidste to kurser her:

Der vil ikke blive afholdt flere begynderkurser i år. Hvis du er interesseret i at få besked når næste års begynderkurser slås op, kan du sende en mail til aawk.surf@gmail.com.

]]>
Sommernyt! https://xn--wk-xia.dk/sommernyt/ Mon, 05 Jul 2021 20:03:53 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3422

Kære medlem,

Her kommer endnu en nyhedsmail fra vores side – læs med for at være opdateret med, hvad der kommer til at ske i klubben hen over sommeren.

Generalforsamling onsdag d. 11. august

Du skulle gerne have fået indkaldelsen til året generalforsamling sendt på mail – hvis ikke, har vi måske en forkert e-mailadresse på dig. Skriv til aawk.surf@gmail.com, hvis vi skal have dine oplysninger opdateret. Du kan læse indkaldelsen her.

Frist for kontingentbetaling overskredet

Sidste frist for indbetaling af kontingent for i år var d. 30. juni. Ønsker du ikke længere at være medlem af klubben kan du læse mere om her hvordan du melder dig ud. Hvis du ønsker at bibeholde dit medlemskab, skal du skynde dig at overføre pengene med det samme. Du kan læse mere om hvordan du gør her.

Frivillige søges

Vil du også have mulighed for at benytte klublokalet alle dage hen over sommeren? Bestyrelsen har tidligere efterspurgt frivillige, der vil tjekke coronapas. For at kunne holde klubhuset åbent 24/7 har vi brug for mandskab til dække 1 stikprøvekontrol om dagen, alle ugens dage. Skriv til aawk.surf@gmail.com hvis du vil hjælpe med opgaven.

Brug af SUP-boards i sommerferien

Det bliver muligt at benytte klubbens SUP-boards i sommerferien og fremover. For at benytte sig af dem skal du låse skydedøren længst til højre set fra parkeringspladsen op med B-nøglen som hænger på en krog i gangen. SKYDEDØREN SKAL LÅSES OG NØGLEN HÆNGES PÅ PLADS efter du har taget det board du skal bruge, så andre medlemmer også kan låne SUP-boards mens du er på vandet. Det er ikke tilladt at låne SUP-boards med hjem, eller at spænde dem på bilen og køre til en anden lokation.

Du bruger dit nøglekort eller din personlige kode til at låse dig ind i gangen for at hente nøglen og lægge den på plads efter brug. DET ER STRENGT FORBUDT AT GÅ IND I KLUBLOKALET OG OMKLÆDNINGSRUMMENE. Husk at indtaste din kode/stryge dit nøglekort igen for at låse døren efter dig.

Hvis du endnu ikke har modtaget nøglekort eller personlig kode, kan du skrive en mail til aawk.surf@gmail.com, så kan Holger, Morten eller Veronika oplyse dig om den.

Tilmelding til træning er åben

Det er igen blevet muligt at melde sig til juniorhold, letøvede eller videregående junior. Du finder holdene og tilmelder dig på vores hjemmeside under fanen "træningstilbud".

Prisen for deltagelse er blevet sat op til 500 kr. pr. halvår. Prisen for leje af udstyr er fortsat 500 kr. pr. halvår.

Vi glæder os til at se jer på den anden side af sommerferien.

Blæsende hilsner
Bestyrelsen

]]>
Indkaldelse til generalforsamling og ekstraordinær generalforsamling https://xn--wk-xia.dk/indkaldelse-til-generalforsamling-og-ekstraordinaer-generalforsamling/ Mon, 05 Jul 2021 19:48:49 +0000 https://xn--wk-xia.dk/?p=3419

Kære ÅWK-medlem

Hermed den officielle indkaldelse til generalforsamlingen, som bliver afholdt onsdag d. 11. august 2021 kl. 19.30-21.30 på græsset uden for klubhuset. Der arbejdes på at finde en indendørs løsning i tilfælde af dårligt vejr.

I år vil den første del af generalforsamlingen fungere som ekstraordinær generalforsamling, da vi til generalforsamlingen 2020 ikke var nok fremmødte til at stemme en vedtægtsændring igennem, trods stor opbakning til forslaget. Dagsorden kommer derfor til at se ud som følger:

  1. Valg af dirigent og referent
    • Hvis du har lyst til at stille op som dirigent eller referent kan du henvende dig til bestyrelsen på åwksurf@gmail.com.
  2. Ekstraordinær generalforsamling: Afstemning om vedtægtsændring
    • Se "forslag om vedtægtsændring – folkeoplysende forening" nedenfor.
  3. Bestyrelsens beretning
  4. Forelæggelse og godkendelse af regnskab for det forløbne år
  5. Fremlæggelse af budget for det kommende år
  6. Fastsættelse af kontingent
  7. Behandling af evt. indkomne forslag
    • Bestyrelsen foreslår ændring af vedtægterne, så vi fortsat kan have foreningsstatus i Sydbank. Se "forslag om vedtægtsændring – Sydbank" nedenfor.
  8. Valg af formand
    • Lene Kessler træder tilbage som formand
  9. Valg af næstformand
    • Allan Stoltenborg genopstiller
  10. Valg af kasserer
    • Jeppe Skafsgaard træder tilbage som kasserer
  11. Valg af sekretær og 3 bestyrelsesmedlemmer
    • Veronika Perko, Troels Esmarch, Johnny Lillelund, Mogens Sejer Iversen, Morten Buch og Holger Bjørnlund genopstiller til bestyrelsen. Carsten Gram og Allan Tambo træder tilbage.
  12. valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
  13. Valg af revisor og evt. revisorsuppleant
  14. Eventuelt

Efter generalforsamlingen vil der være mulighed for at blive og drøfte emner, som ikke kræver hele generalforsamlingens tilstedeværelse.

Hvis du har lyst til at blive en del af bestyrelsen, kan du stille op på generalforsamlingen. Der vil være ledige pladser i år, da Lene Kessler, Jeppe Skafsgaard, Carsten Gram og Allan Tambo træder ud af bestyrelsen.

Har du forslag, som skal behandles på generalforsamlingen, skal du sende dem til bestyrelsen på åwksurf@gmail.com senest onsdag d. 28. juli 2021. Såfremt der kommer forslag, sendes disse ud med den endelige dagsorden umiddelbart herefter. I modsat fald er ovenstående dagsorden den gældende.

Forslag om vedtægtsændring – folkeoplysende forening

I forbindelse med bestyrelsens ønske om, at klubben oprettes som folkeoplysende forening i Aarhus Kommune, har vi været i dialog med Sport & Fritid, som bemærker, at vores vedtægter mangler følgende afsnit:

  1. Der mangler et afsnit om hæftelse
  2. Ved ændringer af vedtægter skal de forbi Sport & Fritid, Aarhus Kommune
  3. Ved ophør af foreningen skal evt. midler retur til folkeoplysningen

Baggrunden for at bestyrelsen ønske om, at klubben oprettes som folkeoplysende forening, skyldes en række fordele ved at være folkeoplysende forening i Aarhus Kommune, bl.a. aktivitetsstøtte (https://www.aarhus.dk/forening/tilskud-stoette-og-puljer/foreninger/aktivitetsstoette-til-boern-og-unge/#1), anlægspulje (https://www.aarhus.dk/forening/tilskud-stoette-og-puljer/foreninger/anlaegspuljen-til-forenings-og-fritidsfaciliteter/), instruktøruddannelse (https://www.aarhus.dk/forening/tilskud-stoette-og-puljer/foreninger/lederuddannelse/) m.v. Hele listen over fordele kan ses her: https://www.aarhus.dk/forening/tilskud-stoette-og-puljer/foreninger/.

For at kunne godkendes som folkeoplysende forening, foreslår bestyrelsen (efter forslag fra Sport & Fritid) følgende tilføjelser til vores vedtægter:

Ændring af pkt. 15. Vedtægtsændring

Til pkt. 15 tilføjes nederst: Vedtægtsændringer skal indsendes til Sport & Fritid, Aarhus Kommune for at sikre, at de til stadighed opfylder folkeoplysningslovens krav.

Ændring af pkt. 16. Klubbens opløsning

Pkt. 16 ændres således at:

På generalforsamlingen skal samtidig træffes en bestemmelse om, hvorledes klubbens formue, herunder fast ejendom og løsøre skal fordeles, hertil er simpelt stemmeflertal tilstrækkeligt. I tilfælde af klubbens opløsning skal den formue, der er i behold, anvendes til idrætslige formål i Århus Amt.

Erstattes af:

Ved ophør skal evt. overskud anvendes til almennyttige formål indenfor folkeoplysningslovens område.

Nyt pkt. 17. Hæftning

Til det nye pkt. 17 tilføjes: Bestyrelsens medlemmer hæfter personligt for det tilskud, som foreningen eller tilskudsmodtagerne har modtaget efter folkeoplysningsloven, hvis tilbagebetalingskravet er opstået ved retsstridig handling eller undladelse, der kan tilregnes pågældende som forsætligt eller uagtsom. Bestyrelsens medlemmer hæfter i øvrigt ikke personligt for foreningens tilskud efter folkeoplysningsloven.

Forslag om vedtægtsændring – Sydbank

Siden generalforsamlingen sidste år er vores bank blevet underlagt nye regler af staten om, hvilke informationer de skal have om foreninger. Ved vores indsendelse af vedtægter til godkendelse, blev det klart at punkt 11 og 12 skrider imod Sydbanks regler om foreninger. For at bibeholde vores foreningsstatus og undgå betydelige gebyrer, fremlægger bestyrelsen forslag om vedtægtsændringer til punkt 11 og 12. Vedtægtsteksten er derudover blevet opdateret i sin helhed i forhold til korrektur.

Under punkt 11 stiller bestyrelsens forslag om at fjerne maksimum antallet af bestyrelsesmedlemmerne og lave et minimumskrav.

Under punkt 12 stiller bestyrelsens forslag om at følge Sydbanks forslag til ændring i teksten, således at banken ikke kan stilles til ansvar for klubbens interne regler om godkendelse af betalinger.

Ændring af pkt. 11

Pkt. 11 ændres således at:

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til lovene.

Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær og yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer og vælges for et år ad gangen på den årlige generalforsamling. Genvalg kan finde sted.

Erstattes af:

Bestyrelsen er klubbens daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold. De vedtagne beslutninger og foretagne handlinger forpligter klubben i henhold til vedtægterne.

Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer, sekretær og mindst yderligere 3 bestyrelsesmedlemmer og vælges for et år ad gangen på den årlige generalforsamling. Genvalg kan finde sted.

Ændring af pkt. 12

Pkt. 12 ændres således at:

Foreningen tegnes af formanden. Over bestyrelsens handlinger føres en protokol. Ved økonomiske dispositioner kræves underskrift af såvel formanden som kassereren.

Erstattes af:

Foreningen tegnes af formanden. Over bestyrelsens handlinger føres referat. Ved økonomiske dispositioner over 1000 kr. kræves en forhåndsgodkendes af bestyrelsen eller som minimum af formanden og kassereren. Dispositionsbegrænsninger i foreningens vedtægter er ikke til hinder for, at der kan oprettes Online Banking eller lignende til foreningen. Brug af Online Banking sker på foreningens eget ansvar, og banken kan i den forbindelse ikke påse og dermed heller ikke holdes ansvarlig for, om de ovenfor nævnte begrænsninger i dispositionsretten overholdes.

]]>