Klubtur til Ringkøbing fjord d. 8. til 10. maj 2015

Til maj går turen til  Ringkøbing fjord, hvor vi i år har en stor spejderhytte, som ligger små 60 meter fra vandet! Der er lavt vand langt ud, så stedet er godt til både begyndere og øvede. Det lave vand er især meget oplagt til træning af både strand- og vandstart. Hvis man har en SUP kan anbefales at tage den med, så man også kan få nogle paddleture i fjorden.

 

Der vil selvfølgelig også være mulighed for at tage ture til Vesterhavet og prøve kræfter med bølgerne.

Prisen for turen er 400kr pr. mand og 200 kr for børn under 15 år alt incl. Prisen dækker hytteleje og mad fra fredag aften til søndag middag. Øl,vin, sodavand og hyldeblomstsaft skal du selv medbringe! Hvis du tager en ramme eller en kasse med, er der sikkert nogen, der vil blive glade for at kunne købe af dig.

Maden laver vi i fællesskab, under kyndig ledelse af Preben Würtz, som igen igen er den glade turarrangør og madindkøbsoverkoordinator m.v.

Resten er op til os selv. Så tag gerne din guitar og en stak sangbøger, en selskabsleg, et brætspil eller en røverhistorie med.

Tilmelding: Klik ind på og udfyld tilmeldingsskemaet HER og sæt din betaling ind på ÅWKs konto i Sydbank: 71101134113, så de står der senest mandag den 4. maj kl. 22. Ved overtegning er det de først tilmeldte, der har plads. Så lurepas ikke for længe…;-)

Transport af grej og mennesker klarer vi i fælles flok med vores transportkoordineringsskema, som også fungerer som tilmeldingsskema. Giv dit bidrag til denne fællestransport, hvis du har bil og plads… Lån din nabos trailer og hjælp en klubkammerat på vej…

Surfudstyr? Hvis du ikke har dit eget surfgrej, kan du som medlem låne noget af klubbens grej.

Hvis du ønsker at låne ÅWK-klubudstyr, er du selv fuldt ansvarlig på hele turen for det lånte – inkl. tilbagelevering, jf. denne låneaftale-skabelonhttp://kortlink.dk/grejlån/dnx9, som du selv skal printe og tage med ud til klubben, når du skal have grejet udleveret.

Ankomst kan ske når som helst fra fredag middag.

Vejvisning: Jagtvej 13 gl. Sogn 6950 Ringkøbing NB for enden af Jagtvej drejes til venstre selvom der står indkørsel forbudt

Medbring selv dyne og pude eller sovepose.

Hvis der er nogen der har lidt plads i bil eller trailer, så tag lidt brænde med.

Andre: Medlemmer af ÅWK har mulighed for at invitere et ikke-medlem med på samme vilkår som medlemmer, men til en merbetaling på 100 kr. Ved overtegning har klubmedlemmer fortrinsret og ikke-medlemmer vil få hele betalingen tilbage.

Flere detaljer om hytten her…

Vi ses til en fantastisk klubtur i lækre omgivelser og i godt selvskab!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *