Sæsonstart 2022

Af Veronika Perko

Kære ÅWK-medlem,

Nu er der ikke længere til at sæsonen 2022 går i gang. Derfor kommer her en række praktiske informationer:

Kontingentbetaling

Det er blevet tid til at betale for kontingent og grejbokse. Prisen er 900 kr. for voksne medlemmer, 450 kr. for juniorer (under 18 år) og 1000 kr. for leje af grejboks. Du kan indbetale beløbet via ÅWK’s bankkonto som har reg.nr. 7110 og kontonr.: 1134113 eller via mobile pay på nedenstående links:

Seniorkontingent 2022: https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=440330&amount=900&comment=Seniorkontingent%202022

Juniorkontingent 2022: https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=440330&amount=450&comment=Juniorkontingent%202022

Grejboks 2022: https://www.mobilepay.dk/erhverv/betalingslink/betalingslink-svar?phone=440330&amount=1000&comment=Grejboks%202022

Husk at angive relevant betalingsinfo i din overførsel. Sidste frist for betaling af kontingent er torsdag d. 21. april kl. 18.

Standerhejsning

I forbindelse med årets første klubaften torsdag d. 21. april afholdes der standerhejsning på græsplænen foran klubhuset kl. 18.

Træningstilbud

Der er blevet åbnet for at man kan tilmelde sig årets træningshold. Træningsholdene for i år er som følger:

Mandag 16-18: Intro til foil
Mandag 18-20: Letøvede

Onsdag 17-19: Womens only

Torsdag 16-18: Junior
Torsdag 18-20: Letøvede

Du kan læse mere om træningsholdene og tilmelde dig inde på vores hjemmeside www.åwk.dk under fanen ”træningstilbud”.

Forårsklubtur til Venøborg

Mens de sidste detaljer er ved at falde på plads, kan du allerede nu sætte et kryds i kalenderen d. 20-21-22 maj, når vi tager på forårsklubtur til Venøborg. Der kommer til at være surfaktiviteter, hygge og lejrskolestemning for alle pengene. Mere info kommer i næste medlemsmail.