Køb af eget udstyr

Der findes forskellige stile inden for windsurfing: wave, freestyle, freeride, slalom/race, speed og one-class. Hver stil har optimeret design af sejl og bræt, så det performer allerbedst inden for disciplinen.

Som begynder har man sjældent brug for grej der perfomer rigtig godt i to meter høje bølger, eller som kan sejle fra alle andre, da det ofte går på kompromis med volumen eller manøvredygtigheden. Første gang du skal købe dit eget udstyr, er det derfor vigtigt at du leder efter almindeligt freerideudstyr, som er rigtig godt at udvikle sig på efter begynderstadiet. Som navnet antyder, betyder freeride “fri sejlads”.

Wavesurfing og freestyle handler om at lave tricks i bølger og på fladt vand.

Freeride handler om alt det sjove ved windsurfing: fart og flydende jibes.

I slalom og foil sejler man om kap mod andre. I speed er fart det eneste fokus.

I one-class konkurrerer man mod andre på det samme udstyr.

De fleste sejl kan anvendes som freeridesejl, men der er dog en vigtig undtagelse: Slalom/race-sejl med cambers er et absolut no-go som førstegangskøb! Sejlene har indbyggede cambers i mastelommen, for at gøre dem dybere og mere stabile over for vindhuller. Det betyder dog også, at sejlene er tunge og svære at manøvrere med.

Som udgangspunkt er det godt at have 2-3 sejl i forskellige størrelser, så man kan skifte efter vindforholdene. Ofte er det en fordel at købe sejl fra samme serie, dvs. sejl af samme producent og samme type fra samme årgang. Carsten Gram har skrevet en mere uddybende artikel om sejlkøb. Du kan læse den her.

Cambersejl er dybe og tunge. Der kan samle sig meget vand i mastelommen.
De er svære at manøvrere.

Freeride-, wave-og freestylesejl er fladere en cambersejl.
De er lettere at få op af vandet.

Det vigtigste ved køb af mast, er at den passer sammen med dit sejl. Både i længde, men også i forhold til hvordan masten bøjer, når sejlet strammes op. På sejlproducentens hjemmeside vil der ofte stå, om et givent sejl skal bruge en mast med hardtop, flextop eller constant curve. Der vil også stå, om det anbefales at bruge en tynd mast (RDM) eller en tyk mast (SDM). På det seneste er RDM blevet mere og mere populært. 

Master produceres desuden med varierende grader af carbon i. Jo mere carbon der er i en mast, des lettere, men dyrere, er den. Idet master med højt carbonindhold er mere udsatte over for slag, kan man sammen med prisen argumentere for, at ens første mast ikke behøver være 100% carbon. Du kan læse mere om master på unifibers hjemmeside her.

Master findes i to forskellige tykkelser: RDM og SDM.

Bomme produceres enten i carbon eller aluminimum. Carbonbomme er lettere, stivere og dyrere end aluminiumbomme, men man kan sagtens klare sig med en aluminiumbom i mange år, inden man kaster sin formue efter carbon.

Det kan være en fordel at købe en bom, der kan bruges til alle dine sejl. Dette er typisk en bom der kan strække sig fra 160-220 cm. Vær opmærksom på at købe en RDM-adapter med til din bom, hvis du har en RDM mast.

En RDM-adapter reducerer diameteren på dit bomhovede.

            Sådan ser en RDM-adapter ud.

Når du køber din forlænger skal du være opmærksom på 3 ting:

• At den passer sammen med din mast
• At den passer sammen med din mastefod
• At den er lang nok

For at din forlænger passer sammen med din mast, skal begge dele enten være RDM (reduced diameter, dvs. tynde) eller SDM (standard diameter, dvs. tykke).

For at din forlænger passer med din mastefod, skal de have samme pin-system. Det mest almindelige er U-pin.

Hvor lang forlængeren skal være afhænger af, hvor stor forskel der er på sejlets luff og mastens længde. Sejlets luff er længden fra toppen af sejlet til bunden af sejlet, når det er spændt ud. Forlængeren skal kunne dække differencen. På nogle sejl står dette allerede skrevet, mens man på andre skal regne det ud selv.

Dette sejl har en luff på 431 cm og kan rigges med en 400 cm mast eller en 430 cm mast.
Afhængig af, hvilken mast man bruger, skal forlængeren enten forlænges 1 cm eller 31 cm.

Sådan ser en mastefod med U-pin ud.

Denne forlænger passer til en U-pin.

Modsat sejlene, er det stort set kun deciderede freeride brædder, der kan bruges til freeride. Det skyldes, at wave- og freestylebrædder er for små volumenmæssigt, mens slalom/racebrædder er svært at manøvrere. Desuden har freeridebrædder flere muligheder for placering af fodstropperne.

Forskellige producenter kalder deres freeridebrædder forskellige ting. De mest populære er JP Magic Ride, Tabou Rocket og Fanatic Shark, men der findes mange andre. Boards sælges som regel med en finne til, som er den der passer bedst til boardet. Skal du ud i at købe en finne separat, så vær opmærksom på, at købe en finne med et skruesystem der passer til boardet. Det mest almindelige for freerideboards er powerbox. Vær også opmærksom på at købe en freeridefinne, da disse egner sig bedst til freerideboards.

Som udgangspunkt er boards på 130-150 liter rigtig gode førstegangskøb, da der er nok stabilitet i til at man kan snorstarte og blive bedre til sine vendinger og jibes.

Du kan med fordel købe dit første sæt udstyr brugt, da man udvikler sig hurtigt i starten, og snart kan få brug for udstyr, der specialiserer sig mere i en af surfstilene.

Et godt sted at kigge efter brugt udstyr, er facebookgruppen, Køb/salg af windsurfudstyr. Her sælges ofte samlede pakker til fornuftige priser. Der er dog nogle ting du skal være opmærksom på, for ikke at købe katten i sækken:

• Vær opmærksom på at købe freerideudstyr. Der sælges meget brugt racergej, som er svært at udvikle sig på.
• Vær opmærksom på at udstyret ikke er for gammelt, da finne- og mastebasesystemerne kan være outdatede og umulige at finde erstatninger til.
• Vær opmærksom på, om du får alle de dele du har brug for, hvis du køber en samlet pakke. Hvis der mangler noget, skal du huske at købe dette senere.
• Vær opmærksom på at udstyret er i god stand. En skjult skade kan være at brættet er blevet blødt under fodstropperne.